Nyheder

2017

Der er i bestyrelsen en voksende forståelse for det arbejde, der gøres i de lokale DH (Dansk Handicaporganisationer) bestyrelser, hvorfor det glæder os meget, at Herluf Poulsen har sagt ja til at indtræde i bestyrelsen for DH Hillerød som repræsentant for Parkinsonforeningen.

 

Herluf Poulsen

76 år

gift med Bente Poulsen i mere end 50 år

har boet i Hillerød siden 1969

pensioneret fra Nordea i 2003, hvor jeg i rigtig mange år har haft ledelsesansvar for mange medarbejdere og andre ressourcer.

Har haft diagnosen Parkinson siden 2014 men er stadig velfungerende

 

Jeg er formand for Jog80 - en løbe- og stavgangsafdeling i HGI.

Jeg har været med i dels menighedsrådet i Ullerød kirke og dels medlem af Hillerød provstiudvalg i samlet knap 30 år.

 

Jeg føler mig derfor rimeligt klædt på til at påtage mig at repræsentere Parkinsonforeningen i Dansk Handicaporganisations lokalbestyrelse i Hillerød, selvom min erfaring på sygdomme er begrænset. På dette område vil der være meget nyt at sætte sig ind i.

 

Vi bor:

Vipstjertvej 9

3400 Hillerød

tlf. 40782335

hpoulsen@post11.tele.dk

Herluf Poulsen indtræder i Handicap Råd i Hillerød

2016

NU KAN DU ANSØGE OM REHABILITERING

Henvisningsskemaer til rehabiliteringstilbud i 2017 ligger klar, og parkinsonramte eller deres pårørende kan allerede nu søge om at komme med på et af de eftertragtede rehabiliteringsforløb, som bliver udbudt i 2017. (Læs mere Her)

Støtte til dans for parkinson ramte

Juhuuu! TrygFonden har valgt at støtte udbredelsen af parkinsondans med hele 3.750.000 kroner. Støtten vil få stor betydning for Parkinsonforeningens arbejde i de næste tre år og modtages med stor taknemmelighed 💃

20 millioner kroner til rehabilitering

Parkinsonforeningen har fået den glædelige nyhed, at partierne bag satspuljen har tildelt 20 millioner kroner til at fortsætte den vigtige rehabilitering til parkinsonramte.

 

Siden 2011 har parkinsonramte og deres pårørende haft tilbud om specialiseret rehabilitering, og med den nye bevilling kan tilbuddet fortsætte indtil 2020. Parkinsonforeningen har holdt møder med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde og alle sundhedsordførerne forud for satspuljeforhandlingerne, og der har været bred opbakning til at fortsætte rehabilitering til parkinsonramte. Direktør Mette Holst sender en stor tak til ministeren og sundhedsordførerne, som har gjort det muligt, at rehabiliteringstilbuddet til parkinsonramte kan fortsætte.